Det er dog maaskee stundom falden Dig ind, kjære
Læser, at ønskeDig Muligheden af ret at kunne skue ind i et Mskets
Inderste, see hvorledes han er,naar han er ene med sig selv, ja Du har vel endog
ønsket mere, at vide, hvorledeshan er, naar han er ene med sin Gud, for
at see hvad et Msk. i Sandhed er
det har maaskee været Dig paafaldende, at
naar to Msk. længe levede hen medhinanden, ingen af dem maaskee vidste
hvad der boede i det Andet, det gik maaskee optil Herrens Alter sammen, de
bekjendte den samme Tro etc
Du elskværdige Læserinde Du har vist
ogsaa ofte ikke saa meget af almindeligmsklig Interesse ønsket at
see hvad der boede i et Msk.
Jeg har nu altid haft et afgjort Hang til slige
Betragtninger.
Naar et Msk. har oplevet meget, har megen
indre Historie, saa har han enauthentisk Fortolkning af Alt.og
om Du end kunde undvære Andres Hjælp, som det synes Dig, saa følteDu
maaskee Smerten dybest derved, at ikke var istand til at hjælpe Andre
Kjærlighed forbandt ikke længer Mskene, men Angst adskilte dem
og jeg tænker mig Dig saa levende
min Kjærligheds Tilstaaelse kanikke forstyrre Dig Du veed ikke,
hvem jeg er jeg veed ikke hvor Du er ogdog kan der være en
Forstaaelse mell. os. og hver Gang jeg seer en smuk ung Pigeda tænker jeg,
maaskee har hun fornummet en sagte Gysen og jeg spørgerhende ad om
hun har læst den Disse Papirer er jeg kommen i Besiddelse af
Jeg kjender slet Intet til hans Livog Levnet, hans ydre Omstændigheder.
ell. pleier man netop at faae meget at videderom han er saaledes amonym
og dog samler alt sig sammen til en bestemtPersonlighed jeg hører
derfor hans Bekjendelser, men er ligesomSkriftefaderen ved en Mellemvæg
skilt fra den Skriftende, som jeg ikke kan see. Skulde jeg ikkeønske
at gjøre mig en Forestilling derom. Naar jeg sidder oglytter og hører
en ungdommelig en zittrende Qvindestemme bekjende Synder, qvalt afGraad, saa
danner jeg mig strax et Billede ell. en ungdommelig livsglad,tillidsfuld
overgiven Om derfor end jeg mangler det ydre Billede saa erBekjendelserne
desto friskere, det er ikke til en bestemt Klokkeslet at hanfremsiger, hvad der
har ordnet sig for ham det er er momentant, snart naarSøvnen ikke
vilde besøge ham, snart naar den pludselig forlod ham, snart midt iGlædens
Larm snart midt i den dybeste Eensomhed. Derfor have disse|
en Friskhed,en Aroma
Jeg kan end ikke opdage nogen historisk Udvikling deri saaledes
blot af erotiskeMomenter synes han snart at være frste Gang forelsket
snart at have væretdet længe, og mange Gange, snart endog at have
forsøgt al Elskovens forborgneDybder Om det er Skuffelser
Stemninger ell. virkelige Data veed jegikke Jeg lader Alt følge
med den meest diplomatiske Nøiagtighed Maaskee er det et Tilfælde
der har ordnet dem saaledes maaskee hans Plan han har formdl.
frygtet for at disse Bladeengang skulde falde i uvedkommende Hænder
han har aldrignævnet noget Navn Selv forstod han det det er
en priisværdig Forsigtighed og ingenlunde unødig, som man seer
in casu. Aarstal mangler aldeles, engang imellem findes en
Datum mensom uden Aarstal er intetsigende Den eneste Oplysning findesi de
Breve fra Edvard, der følge med. Man seer der af at hans Navnhar været
Johannes. Imidlertid kan man ikke være ganske sikkerderpaa;
thi det var vel muligt, at med den Forsigtighed han harbrugt endog Brevene var
skrevne under fingerede Navne. Dettebestyrkes derved, at i et af Brevene er
Navnet forandret til Johannes saa at det er ligesaa godt
muligt, at Joh. er detrigtige som det fingerede Navn hvor
han har opholdt sig er saare vanskeligt at afgjøre han synes at
have reist en Deel stundomstaaer der: her i Byen men man veed
ikke, hvilken By der er Taleom selv har han formdl. let kunnet besinde
sig paa, hvilken detvar, ell. det har maaskee slet ikke interesseret ham at
fastholdeErindringen om det blot Udvortes At de Breve der følge,
virkelig ere fra en Anden, beviser Haandskriftens Forskjellighed. Dener i høi
Grad paafaldende de løse Blade ere alle skrevne megetdesultorisk
Brevene roligt og besindigt, stundom endog skjønt,altid omhyggeligt
Bladene mangle| ofte Mening, skjøndt i en anden
Forstand Meningen er klar nok, naar man blot føier et enkeltOrd til,
eller sætter et Komma, ell. læser det høit.
hvor lang Tid der er medgaaet, kan man derfor ikke let afgjøre,da
den hele Bevægelse er som et Dødningeridt ubestemmelig forTid.
| Nu stikker jeg igjen ned paa Dybet og
der skjuler jeg migi mig selv, hylder mig ind i mig selv >
Jeg lever af Tungsindighed.